Nu peger ejendomsmarkedet nedad

En undersøgelse fra EjendomDanmark viser, at det ikke blot er omsætningen af investeringsejendomme, der er vigende nu men også priserne på dem. Der bliver dog ikke forudset markante prisfald, men det er første gang siden finanskrisens afslutning, at prisstigningerne ikke fortsætter. Udviklingen skyldes befolkningstilvækst og urbanisering, der giver behov for flere nye boliger, men der bliver også nyopført mange af dem, og markedet kan ikke helt følge med, vurderer administrerende direktør i Ejendom Danmark.

”Værdien af boligudlejningsejendomme er steget markant de senere år og har efterhånden nået et niveau, hvorfra markedets aktører nu forventer mindre fald. Men efterspørgslen på boliger er forsat til stede, og den private boligudlejning vil opleve stor efterspørgsel på længere sigt,” siger administrerende direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft.

10.01.2019 Berlingske, ejendomme, side 4, Sten Thorup Kristensen

Kilde: www.ejendomsforeningen.dk