Modige boligejere uden sikkerhedssele risikerer rentetæsk

Boligejere konverterer nu over i det attraktive 1 pct.-lån for op mod 200 mia. kr., men kommende rentemøder i EU og USA kan give knas med kursen. Boligejerne skal nemlig give besked til realkreditinstitutterne senest 31. juli, hvis de vil opsige deres gamle lån til terminen 1. oktober. Og de, der allerede har opsagt lånet, men ikke har foretaget en kurssikring af det nye, kan ende med kurslussinger.

25. juli sætter Den Europæiske Centralbank (ECB) ord og tal på, hvor renten skal hen, og den 31. juli er turen kommet til den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed). Renterne ved en korsvej, hvor økonomerne er uenige om, hvad der kommer til at ske.
 

“Centralbankmøderne i ECB og Federal Reserve mod slutningen af juli kan vise sig som ret afgørende for boligejernes konverteringsbølge. Ingen af møderne har et klokkeklart udfald,” siger Jeppe Borre, chefanalytiker i Totalkredit.

12.07.2019 Børsen, side 16, Ulrik Horn

Kilde: www.ejendomsforeningen.dk