FRI-formand: Christiansborg skal stille krav til byggeriet
Ifølge formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Ib Enevoldsen, kan byggeriet blive mere bæredygtigt, hvis politikerne opstiller en række miljøkrav til bygningsreglementet. På Christiansborg er man skeptisk over for at stille krav til byggeriet af frygt for at skabe unødvendige omkostninger, men transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), er dog snart klar med et forslag til en frivillig bæredygtighedsklasse til byggeriet.
”Vi har brug for en central database, hvor de, der arbejder i branchen, kan slå miljøvaredeklarationer på materialerne op og eksempelvis se, hvor meget CO2 det udleder,” siger formand for Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) og administrerende direktør i Rambøll i Danmark, Ib Enevoldsen.
13.02.2019 Ejendomswatch.dk, Julie Thomsen
Kilde: www.ejendomsforeningen.dk