Blackstone forsvarer danske ejendomsinvesteringer

Kritikken har haglet ned over kapitalfonden Blackstone de seneste måneder. Nu svarer de igen på kritik fra boligminister Kaare Dybvad (S), der har annonceret, at han vil arbejde på at ændre paragraf 5,2, der gør det muligt at opkøbe og renovere ejendomme for at opnå hurtig profit. Blackstone er en langsigtet investor i Danmark og overholder den danske lovgivning, siger Blackstone.

“Vi er enige i, at det lave udbud af lejeboliger i København skal adresseres, og det er derfor, vi bringer nye boliger på markedet, mens vi fortsætter med at investere i ejendommene og dermed øger bæredygtigheden og bidrager til den lokale økonomi,” skriver Jean Ahlefeldt-Laurvig, talsperson for det Blackstone-ejede 360 North Property Management, som Blackstone opererer gennem i Danmark.

Et ekspertudvalg kigger på, hvordan 5,2-loven om boligrenovering kan ændres.

21.08.2019, Ejendomswatch.dk, Julie Thomsen

Kilde: www.ejendomsforeningen.dk