Beboere: Boligfond overtræder fortsat loven i Blackstone-opkøb
Frederiksberg Boligfonds salg af tre ejendomme til kapitalfonden Blackstone er endnu engang blevet ramt af kontroverser. Beboerne har fået nye USB-stik, der har en række fejlbehæftede og mangelfulde informationer, som betyder, at man ikke overholder lovens krav til materiale, som lejerne skal have for at kunne stifte en andelsboligforening. Det mener Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), der repræsenterer borgerne i sagen.
“Det her er sjusk af værste skuffe. Lejerne har modtaget materiale, som slet ikke vedrører deres egen ejendom og de lovpligtige informationer, som skulle være på USB-stikkene, er der ikke. Informationer, som er helt afgørende for at kunne starte et arbejde med at undersøge muligheden for at stifte en andelsboligforening,” siger administrerende direktør hos ABF, Jan Hansen.
10.01.2019 Ejendomswatch.dk, Sacha Sennov
Kilde: www.ejendomsforeningen.dk