9 øer med 12.000 arbejdspladser og verdens grønneste hovedstad

Ni nye småøer skal være fundamentet for et nyt erhvervs- og naturområde på over tre millioner kvadratmeter syd for Avedøre Holme i Hvidovre Kommune tæt ved København, der skal huse flere hundred erhvervsvirksomheder. Projektet bliver kaldt Holmene og er et samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og regeringen med opbakning fra både Dansk Industri, Dansk Metal og PensionDanmark. Ifølge borgmester i Hvidovre Kommune Helle Adelborg (S) er det den fælles vision at skabe et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative områder.

”Det er en vision, vi lægger frem i dag, at her er der en mulighed. Så skal der laves en vvm-undersøgelse (vurdering af virkninger for miljøet, red.), og så skal vi ellers til at blive lidt mere konkrete, i forhold til om projektet kan lade sig gøre,” siger borgmester i Hvidovre Kommune Helle Adelborg (S).

08.01.2019 Politiken, side 4, Alexandra Mollerup

Kilde: www.ejendomsforeningen.dk